Christian Wandel

Liv er musik - musik er liv.

Christian Wandel er født og opvokset i den nordjyske by, Hjørring, hvor han har haft en musikalsk opvækst. Christian har altid sunget meget og startede tilbage i begyndelsen af halvfemserne som 8-årig med at spille klaver. Som teenager begyndte han tilmed at skrive sine egne sange/tekster og siden da er det blevet til rigtig mange sange.

I gymnasieårene modtog Christian for første gang undervisning i sang og søgte herefter ind på Musikalsk Grundkursus på Hjørring Musiske Skole. I årene på MGK udviklede talentet sig og i 2006 søgte han ind på Det jyske Musikkonservatorium i Århus.

I juni 2009 blev han Bachelor i Rytmisk Sang og i skrivende stund går han på 2-faglig kandidat i rytmisk musik.

"Siden fødslen har musik været en stor del af mit liv, og det forekommer mig naturligt at udtrykke mig ved hjælp af musik. Musikken har givet mig en mulighed for at nå ud til mange mennesker og give dem en oplevelse ved at vække nogle følelser til live i dem. Musik er for mig mere end bare underholdning - det er en alternativ måde at kommunikere på, og på magisk vis kan musikken føre dig steder hen du aldrig troede du ville komme..."  

Hør seneste koncerter

Live10

Live09


Sangskriver/Komponist
Performer/Sanger
Pianist/Akkompagnatør
Studiemusiker/Sanger
Producer
Underviser

PÅ NETTET

Christian Wandel på MySpace 

Christian Wandel på Facebook